Vil du være med til at tilbyde vores kunder markedets bedste erhvervsløsning? – Så er du lige den, vi søger!
Hos ipnordic tilbyder vi virksomheder skræddersyede IT- og kommunikationsløsninger. Vi er førende i vores branche og tilbyder vores kunder fri support og ingen binding. Vores unikke servicekoncept bygger på rådgivende og løsningsorienteret salg, hvor kunden altid er i centrum.
Din hverdag
Som Erhvervskonsulent vil du varetage kundeservice og salgsopgaver ved potentielle såvel som eksisterende kunder. Teamet arbejder ud fra et fælles mål om at løfte i flok og levere mere end kunderne forventer.
Du vil få en plads i Internt salg på vores kontor i Gråsten. Vi hjælper dig godt fra start med et onboardingforløb, hvor du introduceres for ipnordic’s værdier og vores unikke tilgang til salg og kundeservice.
Jobbet består primært i at
- Kontakte eksisterende kunder med henblik på at optimere deres løsning
- Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra eksisterende og nye kunder
- Rådgive og afdække kundernes behov
- Følge op på tilbud og salgskampagner
- Være bindeled mellem vores kørende Erhvervskonsulenter og kunderne
- Diverse salgsrelaterede opgaver
Du vil også få mulighed for at deltage på messer, kundemøder og events rundt omkring i landet.
Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du
- Kan håndtere tekniske kundedialoger med et smil
- Har overskud og er en robust, afbalanceret person, som trives med at arbejde koncentreret og struktureret
- Har stærke kommunikative evner – både på skrift og i tale
- Har flair for IT, er teknisk nysgerrig og lærenem
- Har interesse for løsningsorienteret salg, kundekontakt og kundeservice
Vi tilbyder
- En udfordrende og lærerig arbejdsdag med fokus på faglig og personlig udvikling
- Verdens bedste kolleger, der løfter i flok og brænder for at gøre en forskel for vores kunder
- Mangfoldighed og plads til alle, hvilket vores mange sociale initiativer også afspejler
- En sund og varieret frokostordning
- Løn efter kvalifikationer og erfaring, pension og sundhedsforsikring
Hvem er vi?
ipnordic blev grundlagt i 2011 og er en del af europæiske Enreach. Vi beskæftiger 85+ medarbejdere på kontorer i Gråsten, Hjørring og Hvidovre.
Du får plads i en fagligt velfunderet virksomhed, der rummer humor og plads til forskellighed. ipnordic er noget, vi arbejder sammen om – ikke blot en virksomhed vi arbejder for – og det kan mærkes hver dag. Vi kan lide hinandens selskab, både til de mange sociale arrangementer hos ipnordic – men også i fritiden, hvor vi spiser sushi, spiller fodbold, går lange ture, gamer og meget mere.
Klar til næste skridt?
Send dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvem du er – og hvad du kan bidrage med.
Jobbet er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning med det samme.
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Du kan også læse mere om at være ansat hos os her.
Når du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen. Læs mere om dette i vores rekrutteringspolitik.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ipnordic A/S, Nygade, 6300 Gråsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/38f94e95-aca5-4b0e-a9d7-e210ddc168d3