Forstander til Bofællesskabet Fjordbo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en engageret leder med erfaring inden for det socialpædagogiske felt? Og kan du videreføre det gode samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige?

Danske Diakonhjem søger pr. 1. februar 2024 en erfaren leder med hjertet på rette sted og kvalifikationer til at drive og lede Bofællesskabet Fjordbo på et tydeligt værdigrundlag.

Bofællesskabet Fjordbo ligger smukt lige ned til fjorden i Gråsten. På hjemmet bor 16 voksne mennesker, som har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og dermed har behov for socialpædagogisk støtte og sundhedsfaglig pleje og omsorg.

På hjemmet er der et godt samspil mellem både ansatte, beboere, pårørende og frivillige, og Fjordbo er et kærligt HJEM for fjordboerne, hvor selv- og medbestemmelse i eget liv er i højsædet. Det er en naturlig del af Fjordbos DNA at rumme forskellighed, at yde omsorg for hinanden og at bruge humor i fællesskabet.

Dit ansvar og dine opgaver Som forstander på Bofællesskabet Fjordbo er du ansvarlig for hjemmet som helhed, og du skal drive, lede og udvikle hjemmet. Dit ansvar og dine opgaver vil blandt andet være:

  • At være ansvarlig for ledelsen af hjemmets medarbejdere med uddelegering af ansvars- og beslutningskompetencer samt fokus på faglig udvikling og god personaletrivsel.
  • At være ansvarlig for et godt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige.
  • At sikre, at den faglige kvalitet overholder den gældende lovgivning.
  • At sikre en økonomisk ansvarlig drift.
  • At understøtte og sikre et lærende miljø, hvor der er fokus på udvikling og implementering af både faglige kompetencer og arbejdsgange til gavn for hjemmets beboere.

Vores forventninger til dig Vi forventer, at du har et indgående kendskab til og erfaring med socialpædagogisk arbejde, og at du er en dygtig leder, som formår at sætte en fælles retning i krydsfeltet mellem et tydeligt værdigrundlag, lovgivning, økonomiske krav og trivsel blandt både beboere og medarbejdere.  Du er en god lytter, formidler og sparringspartner, hvor du kan bruge dine kommunikationskompetencer i både skrift og tale. Du sætter pris på en uformel omgangstone og engagerer dig i beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige. Din lederstil er åben og positiv, præget af ansvarlighed bygget på samspil og dialog. Du er visionær, idérig og kreativt tænkende - og kan afslutte processer. Vi forventer, at du har blik for at skabe og vedligeholde en værdibåret kultur, hvor du som forstander bærer Danske Diakonhjems værdier og formår at omsætte dem i den daglige ledelse og hverdag omkring beboerne. Du har kendskab til og engagement i personaleudvikling og samarbejdsmetoder, og du har evner til at koordinere og skabe gode arbejdsrelationer mellem forskellige faggrupper og styrke fællesfagligheden. 

Vi tilbyder  Du vil få et stort ledelsesrum omkring meningsfulde opgaver.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kvalificerede, engagerede og fleksible medarbejdere, der arbejder for at skabe en god og meningsfuld hverdag for beboerne. Du vil også blive en del af et hjem, hvor der er et godt og bredt samarbejde mellem beboere, pårørende, frivillige. 

Diakonhjemschef i Danske Diakonhjem, Mette Toft Thorsen, bliver din nærmeste foresatte og er til rådighed som leder og sparringspartner, og derudover har vi også et hovedkontor, der støtter med råd og vejledning om administrative, tekniske og personalemæssige forhold. Mennesket i centrum Bofællesskabet Fjordbo er en del af Danske Diakonhjem, og afsættet for vores omsorgsarbejde er, at vi: 

  • Betragter ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt
  • Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
  • Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
  • Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
  • Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Det praktiske Forstanderstillingen ønskes besat den 1. februar 2024. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte diakonhjemschef Mette Toft Thorsen på tlf.: 2336 4245, e-mail: mtt@diakon.dk 

Ansøgning, CV og relevante bilag indsendes via link senest 5. december 2023. 

Der vil blive afholdt to samtalerunder, henholdsvis d. 12. og 18. december på Danske Diakonhjems hovedkontor, Skomagervej 11, 7100 Vejle. 2. samtale vil tage udgangspunkt i en case-opgave. 

Læs mere om Danske Diakonhjem: https://www.diakonhjem.dk/

Se mere fra hverdagen på Bofællesskabet Fjordbo: https://www.facebook.com/D.D.Fjordbo

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bofællesskabet Fjordbo, Toftvej, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942351

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet