BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gråsten kirkegårde består af kirkegårdene i Gråsten, Adsbøl og Rinkenæs. Du vil derfor få en god flok kollegaer, som er spredt på de forskellige kirkegårde, og arbejdet vil foregå der, så du skal forvente varierende mødesteder.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Ansættelsen er fra den 2. april, eller hurtigst muligt. Ansættelsen er ved Gråsten-Adsbøl Sognes menighedsråd, beliggende Kirkegårdsvej 49, 6300 Gråsten, med tjeneste på de forskellige kirkegårde.
Stillingen omfatter:
- Renholdelse af gravsteder
- Vedligeholdelse af grønne arealer
- Udarbejdelse af nye anlæg
- Hækklipning
- Hjælpe kollegaer ved behov med forefaldende arbejde
- Udtagning af gravsteder
- Tæt kontakt med pårørende
- Deltagelse ved begravelse og urnenedsættelse
- Planlægning af arbejdsopgaver
- Ansvar ift. afløsning af kirkegårdsleder i dennes fravær
- Brugen af kirkegårdssystemet Brandsoft
- Brugen af kørekort, minimum kørekort B, gerne B/E
Vi forventer at du:
- Har erfaring med driftsstyring af grønne områder, samt planlægge opgaver med kirkegårdens øvrige ansatte.
- Er åben, udadvendt og imødekommende i forhold til kirkegårdens brugere, samt kollegaer
- Er i stand til at møde besøgende på kirkegården med venlighed og imødekommenhed.
- Har et positivt livssyn, godt humør og en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter
- Har ordenssans og kan arbejde selvstændig og i team
Vi kan tilbyde:
- Et spændende og udfordrende job med alsidigt indhold
- En arbejdsplads der giver mulighed for personlig udvikling
- Fleksibel arbejdstid, der giver balance mellem arbejds- og privatliv
- En god arbejdsplads hvor et godt arbejdsmiljø og høj faglighed prioriteres.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør for gartnere årligt 307.358 kr. (trin 1) og 316.560 kr. (trin 2). Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen på telefonnummer 20321789.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9019fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 11. marts 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 12.
Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
GRÅSTEN MENIGHEDSRÅD - KIRKEKONTORET, Kirkegårdsvej, 6300 Gråsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994825