BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger selvstændige og glade medhjælpere til vores Danhostel Sønderborg City til sæsonen 2024. Vores hostel er populært og godt besøgt, så vi forventer endnu en travl og spændende sæson næste år.
Vi søger både en heltids- og en deltidsstilling, hvor arbejdstiden er fordelt på både køkken- og rengøringsarbejde, samt lettere administration. I samarbejde med vores energiske hostelleder, Hilde, får du en spændende og udfordrende dagligdag, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.
Arbejdstiden veksler over ugens 7 dage, typisk fra morgen til eftermiddag. Enkelte aftenvagter kan forekomme, hvis vi har lejrskolegæster. Der må påregnes 2 weekendvagter om måneden.
Hvem er du?
Du har erfaring fra køkken- og/ eller rengøringsjobs.
Du elsker at forberede og anrette indbydende mad til glade morgenfriske gæster.
Du er hjælpsom og imødekommende overfor gæster og du sætter god hygiejne i højsædet.
Du er smilende, udadvendt, nysgerrig og service minded.
Taler og skriver dansk, engelsk og gerne tysk, da stedet har et internationalt miljø
Du tør at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt
Du kan lide at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
Hvem er vi?
Vi er alle os på Benniksgaard Hotel, Hotel 6400 og Danhostel Sønderborg City.
Vi har brug for dig – så vi sammen kan skabe unikke resultater, der kan ses og mærkes
Vi brænder for vores opgaver og bliver inspirerede af den team-ånd, som gør det sjovt at give vores gæster den bedste oplevelse – selvom vi har travlt.
Vi tilbyder:
En god kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt.
Et hold dygtige og passionerede kolleger, der glæder sig til at få dig med på holdet
En atmosfære som er afslappet samtidig med, at vi leverer varen til vores gæster
En travl og omskiftelig hverdag med skønne kollegaer.
Et trygt og rart arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.
Løn efter kvalifikationer. Arbejdstid efter aftale.
Jobstart efter aftale, forventeligt 1. marts/ 1. april 2024.
Som ansat på Benniksgaard Hotels enheder har du trygge ansættelsesvilkår og personalegoder. Atmosfæren er afslappet, og du får rig mulighed for at udvikle og forfølge egne idéer i et selvstændigt job, hvor du er med til at skabe gode resultater.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anita Tomlinson, på +45 73115847 eller på mail att@benniksgaardhotel.dk.
Send din ansøgning til mail: job@benniksgaardhotel.dk
Vi inviterer løbende til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BENNIKSGAARD HOTEL A/S, Sejrsvej, 6300 Gråsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967384