Naturstyrelsen, Sønderjylland: Sekretær til Naturstyrelsen Sønderjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du servicemindet, kan du arbejde selvstændigt, har du erfaring med regnskabshåndtering og kan lide en alsidig hverdag, så læs mere om dette spændende job hos Naturstyrelsen med kontor i Gråsten.

Naturstyrelsen har 16 lokale enheder over hele landet og i den østlige del af Sønderjylland har vi til huse i Gråsten. Enheden Sønderjylland forvalter 10.500 ha skov- og naturarealer fra grænsen og op til nord for Haderslev. Vi arbejder med en meget bred pallette af opgaver, der spænder fra friluftsliv og naturformidling over naturnær skovdrift, forvaltning af urørt skov og ejendomsforvaltning til natur klima-lavbundsprojekter, naturgenopretning og naturpleje.

Hovedfokus i stillingen er håndtering af regnskab, fakturering og bogholderi, samt journalisering, mødehåndtering og administration. Desuden vil der være kontakt med borgere i forhold til generelle spørgsmål om booking, ophold i naturen og andre forespørgsler. Du vil i stillingen få rig mulighed for at bruge og udvikle din evne til samarbejde og koordinering ved f.eks. at bidrage til udarbejdelse af informationsmateriale, oplysningsskilte, håndtering af kontrakter og lignende i samarbejde med øvrige kolleger på enheden. Endvidere forventes det, at du er serviceorienteret og er indstillet på at bidrage til at løse opgaver på tværs af de forskellige faglige kompetencer hos enheden.

Din profil

  • Du har en kontoruddannelse.
  • Du har arbejdet med regnskabsopgaver.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan lide at hjælpe kolleger.
  • Du er servicemindet såvel indadtil i relation til kolleger som udadtil i relation til borgere og brugere.
  • Du er god til at bevare overblikket og til at få afsluttet opgaver.
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt.
  • Du har godt humør og ser tingene fra den lyse side.
Vi tilbyder
Naturstyrelsen er en stor organisation med gode udviklingsmuligheder. På enheden Sønderjylland har vi en uformel tone og højt til loftet. Du får spændende arbejdsopgaver og efter en god introduktion til dine opgaver, får du et job med stor selvstændighed. Endvidere får du hos Naturstyrelsen Sønderjylland et job, hvor du skal samarbejde med dygtige og engagerede kolleger med mange forskellige fagligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Stillingen er berammet til 37 timer/uge, men der kan evt. laves aftale om 32 timer/uge.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Flere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Inge Gillesberg på
tlf. nr. 4033 9995.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV senest den 17. september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 20. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172068&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902109

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet