Pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog 

Denne stilling opslås i forbindelse med folkeskolernes mobilitetsperiode og kan således alene søges af fastansatte medarbejdere på en af folkeskolerne.

Gråsten skole søger en pædagog i en fast stilling, fra 1/8 på 33 timer.

Du skal dels være i vores sfo/klub og have timer i vores skoledel.

Kunne du tænke dig at være en del af vores skole og sfo/klub, og brænder du for at skabe gode fritidsaktiviteter, der styrker det enkelte barns muligheder for at indgå i fællesskaber, er det måske dig vi søger.

Gråsten sfo/klub er kendetegnet ved at have ca 140 børn i sfo/klub. Vi er 6 uddannede pædagoger og 2 medhjælpere/assistenter. Vi har et stort hus med mange muligheder i forlængelse af skolen med en super beliggenhed omgivet af skov og vand. 

Vi ønsker at ansætte en person, der er god til at skabe relationer til børn og forældre. I stand til at arbejde selvstændigt, igangsætte aktiviteter, samt indgå i en hverdag, hvor der er høj aktivitet.

Vores åbningstid er 6.30-16.30 (fredag 16.00).

Gråsten skoles sfo/klub er kendetegnet ved:

  • Leg og fordybelse – vi har en stor sfo/klub med mange muligheder for leg og fordybelse
  • Kreativ udfoldelse – vi er kreative med henblik på årstider. Værksted, hvor børnene har mulighed for at afprøve kræfter med bl.a. træarbejde.
  • Bevægelse -  vi har gode legepladser med forskellige muligheder for at cykle, klatre, lege i sandkasse, multibaner, gymnastiksal, hal, skov, rollespil og fri leg.
  • Struktur – vi samles basevis efter skole, og her gennemgår vi de muligheder der er den pågældende dag.
  • Traditioner – vi lægger stor vægt på traditioner, der er med til at give børnene et tilhørsforhold. Vi holder sommer- og fastelavnsfest. Vi tilbyder forældrekaffe, så forældrene kan få en bid af børnenes hverdag.
  • Pædagogerne er tilknyttet en årgang i skolen. Vi sikrer en rød tråd i børnenes hverdag, som giver tryghed for såvel børn som forældre.
  • Vi værdsætter den daglige kontakt med forældrene.
  • Vi har et tæt og frugtbart samarbejde med skoledelen, der afsat ugentlige fællesforberedelsestimer.

På Gråsten Skole stræber vi efter, at alle børn bliver så dygtige de kan.

Vi er:

  • Ca. 435 aktive elever fra 0.-9. årgang.
  • Fritidstilbud med 140 børn i sfo/klub.
  • Ca. 50 medarbejdere; lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer, skoleleder og pedel.
  • Afdelingsopdelt med to spor i indskoling/mellemtrin og to/tre spor i overbygningen.
  • Lægger vægt på sociale kompetencer, selvværd og ligeværd.

Hvis du har brug for yderligere informationer eller lyst til at besøge skolen, kan du kontakte skoleleder Lotte Christensen 8872 4370. Eller koordinator Lone Prip Andersen 27903765. Du kan også finde oplysninger på vores hjemmeside og information om kommunen på dennes hjemmeside. 

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.

Stillinger opslået i mobilitetsperioden (5.-15. marts) besættes fra dag til dag, hvorfor der ikke er angivet en ansøgningsfrist. Stillingsopslaget vil blive fjerne, når stillingen er besat. Der vil blive indhentet referencer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=47e62582)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Gråsten Skole, Degnevænget, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016951

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet