Træningsenheden søger en fysioterapeut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til at arbejde i et kommunalt genoptræningscenter med engagerede og udviklingsorienterede kolleger? Trives du i en travl hverdag, hvor der sættes fokus på høj faglighed? Brænder du for at arbejde med ortopædkirurgiske og medicinske borgere? Så er du måske vores nye kommende kollega.

  • Vi søger en fysioterapeut på 37 timer til vores afdeling i Gråsten

 

Et job med en omskiftelig og spændende hverdag.

Træningsenheden Gråsten er et team på 8 terapeuter, 2 ergoterapeuter og 6 fysioterapeuter, som har indgående viden, kompetencer og erfaring inden for det ortopædkirurgiske og medicinske område.

Træningsenheden i Sønderborg kommune leverer genoptræning på basalt og avanceret niveau efter Sundhedslovens §140 og vedligeholdelsestræning inden for Servicelovens §86.

Formålet med genoptræning er, at borgeren kan vende tilbage til hverdagen på den bedst mulige måde, fx efter et længere sygdomsforløb. Træningen retter sig mod specifikke problemstillinger og funktionsevne på kropsniveau og aktivitetsniveau. Det kan f.eks. omhandle fysiske funktioner, kognitive funktioner, sociale færdigheder og aktiviteter, der knytter sig til borgerens hverdag.

Arbejdet med målgruppen indebærer et tæt samarbejde med borgeren, pårørende og andre fagpersoner med henblik på at skabe et målrettet og sammenhængende forløb. Stillingen er en kombination af hjemmebesøg, center- og holdtræning.

Vi søger en engageret fysioterapeut der brænder for området. Vi lægger stor vægt på et tæt tværfagligt samarbejde internt i form af faglig sparring og uddannelse inden for området.

Vi forventer at du:

  • er uddannet fysioterapeut og har dansk autorisation
  • er god til at samarbejde i et tværfagligt team
  • kan arbejde selvstændigt og er fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • sætter borgeren i centrum
  • arbejder efter vores værdier, som er anerkendelse, engagement, samarbejde og dialog
  • kan anvende EDB på brugerniveau og besidder kørekort.

Din nye arbejdsplads

Vi er en afdeling med i alt 38 fysio- og ergoterapeut kolleger, hvis hverdag er præget af humor, tolerance og engagement. Du har stor indflydelse på selvtilrettelæggelse af arbejdet i dagtimerne på hverdage. Vi tilbyder et varieret og selvstændigt arbejde under konstant udvikling.

Træningsenheden er en del af kommunens Sundhedscenter. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Vi er geografisk fordelt på tre matrikler i henholdsvis Sønderborg, Nordborg og Gråsten.

Sundhed er et gennemgående tema i Sønderborg Kommune. Der er vedtaget en rehabiliteringsstrategi, der sætter fokus på at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening, Danske fysioterapeuter samt lokal forhåndsaftale.

Ved ansættelse indhentes både straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved daglig leder Kristine Harder Hafstrøm på tlf. 27904394 eller krbr@sonderborg.dk, eller faglig koordinator i Gråsten Sarah Abercromby på tlf. 27906759 eller  saab@sonderborg.dk

Ansøgningsfrist

Den 17. december 2023.

Ansættelsessamtaler

Afholdes den 20. december 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7a348206)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Sundhedscentret, Ulsnæs, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet