Erfaren fysioterapeut til fleksibelt og tværfagligt team i Gråsten

dato

Erfaren fysioterapeut søges til ydernummer i Gråsten. 

Brænder du for høj faglighed, frihed i hverdagen og et stærkt tværfagligt samarbejde? 

Hos Gråsten Fysioterapi & Osteopati søger vi en engageret og erfaren fysioterapeut til vores ydernummer på 25-30 timer om ugen pr. 1. december 2026. 

Vi leder efter dig: der har lyst til at blive en del af et mindre, fagligt stærkt team bestående af 3 fysioterapeuter, 4 osteopater, 1 massør og 2 sekretærer. Her er der plads til både selvstændighed, faglig sparring og udvikling. 

Om stillingen: 

Du får en hverdag med stor variation og mulighed for at arbejde med både individuelle patientforløb og holdtræning. 

Dine primære opgaver vil blandt andet være: 

  • Individuelle fysioterapeutiske forløb med undersøgelse, vejledning og behandling. 
  • Træning og holdtræning for forskellige målgrupper. 
  • Vederlagsfri fysioterapi. 
  • Samarbejde med kollegaer om tværfaglige løsninger. 
  • Mulighed for hjemmebehandling.
  • Bidrage til klinikkens faglige og sociale udvikling. 

Du får stor frihed til selv at planlægge og styre din kalender og dine patientforløb. Vi tror på, at den enkelte fysioterapeut fungerer bedst, når der både er ansvar og frihed. 

Hvem er vi? 

Hos Gråsten Fysioterapi & Osteopati er vi et team af fysioterapeuter og osteopater, som arbejder tæt sammen og har et bredt udsnit af patienter. 

Vi lægger vægt på: 

  • Høj faglighed og faglig udvikling. 
  • God oplæring og løbende faglig sparring. 
  • Tværfagligt samarbejde mellem fysioterapi og osteopati. 
  • Et godt socialt arbejdsmiljø. 
  • Frihed og ansvar i hverdagen.
  • Tid og kvalitet i patientforløbene. 

Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem høj faglighed, godt samarbejde og en individuel tilgang til den enkelte patient. 

Hos os skal det være muligt både at være dygtig til sit fag og glad for at gå på arbejde. 

Vi forestiller os, at du 

  • Er autoriseret fysioterapeut. 
  • Har erfaring fra klinisk praksis. 
  • Har erfaring med den offentlige sygesikring – gerne fra en klinik med ydernummer. 
  • Har kendskab til reglerne omkring §51- og §62-patienter. 
  • Har erfaring med eller interesse for holdtræning og manuel behandling. 
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne patientforløb. 
  • Er engageret, fleksibel og serviceminded. 
  • Har lyst til faglig sparring og tværfagligt samarbejde. 
  • Bidrager positivt til både det faglige og sociale fællesskab. 

Hvorfor Gråsten Fysioterapi & Osteopati? 

Vi ved, at de dygtigste fysioterapeuter ofte allerede har et godt arbejde. Derfor behøver du heller ikke nødvendigvis være aktivt jobsøgende. 

Måske er du bare nysgerrig på, om der findes en klinik, hvor du får mere frihed, faglig sparring, tværfaglighed og mulighed for at præge din egen hverdag. 

Send din ansøgning og CV til info@graastenfysioterapi.dk eller kontakt os, hvis du vil høre mere om stillingen. 

Malthe Lindbeck tlf: 61112944 

Lotte Tønder tlf: 51212610 

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Gråsten & Sønderborg Fysioterapi & Osteopati I/S, Ulsnæs, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02f74e5e-01af-4015-bd66-9fa135b3c9a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler