Sønderborg Kommune styrker talentudvikling i sport og kultur med 175.000 kroner i 2026

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab støtter talentudviklingen indenfor blandt andet håndbold, fodbold og kor med 175.000 kr. i 2026.

Sønderborg Kommune fortsætter sin indsats for at styrke talentudviklingen blandt børn og unge. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har netop godkendt fordelingen af midlerne til talentudviklingsindsatser i 2026. I alt 250.000 kr. er afsat til formålet, hvoraf 175.000 kr. nu fordeles blandt fem lokale aktører, der arbejder med talentudvikling inden for sport og kultur.

Midlerne er en del af budgetaftalen 2022-2025, hvor der årligt er afsat 250.000 kr. til understøttelse af bæredygtig talentudvikling.

De fem aktører, der modtager støtte i 2026, er:

  • Sønderborg Håndbold – 40.000 kr. til særlige udviklingsforløb.
  • Sønderjysk Pigekor og Drengekor – 31.800 kr. til leje af Koncertsalen Alsion til ’Så det Jul’-koncerterne.
  • FC Sønderborg – 8.200 kr. til materialeindkøb.
  • Sønderborg Talentakademi – 45.000 kr. til kraftplatform (en avanceret ’vægt’, der kan måle atleters fremgang).
  • Sønderborg Yacht Club – 50.000 kr. som opstartskapital til sponsorprojektet: 'Medaljer til Sønderborg’.

Biblioteket Sønderborg og Sønderjyllands Kunstskole har tidligere fået tildelt henholdsvis 25.000 kr. og 50.000 kr. fra 2026-puljen.

Udvalget har lagt vægt på, at projekterne er solidt forankret og har en klar strategi for talentudvikling. Fordelingen spænder bredt og tilgodeser både håndbold, sejlads, kor og andre kulturelle indsatser.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=cc5e16ef0d

Kilde: Sønderborg Kommune