Bliv driftsleder for griseproduktion og uddan fremtidens landmænd på Gråsten Landbrugsskole

dato

Vil du stå i spidsen for en moderne griseproduktion og samtidig være med til at uddanne fremtidens landmænd?
Gråsten Landbrugsskole søger en engageret og ansvarsbevidst driftsleder til vores griseproduktion med 400 søer (TN) og salg af 30 kg grise.

Om stillingen

Som driftsleder får du det overordnede ansvar for den daglige drift af skolens griseproduktion, hvor høj faglighed, dyrevelfærd og læring går hånd i hånd.
Du bliver en del af et lille, velfungerende team bestående af dig og en fastansat medarbejder – og du får en vigtig rolle i samarbejdet med skolens lærere og elever.

Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægning og ledelse af den daglige drift

  • Pasning af søer og smågrise frem til 30 kg

  • Fodring, reproduktion, sundhedsovervågning og registrering

  • Samarbejde med og oplæring af elever i staldene sammen med deres lærere

  • Løbende udvikling af produktionen med fokus på faglig kvalitet, effektivitet og dyrevelfærd

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med griseproduktion – gerne ledererfaring

  • Er dansktalende og har flair for og lyst til at arbejde med unge mennesker

  • Er struktureret, ansvarlig og trives i en travl hverdag

  • Har overblik, samarbejdsevner og lyst til at formidle faglig viden

  • Har interesse for at bidrage til både drift og uddannelse i samarbejde med skolens lærere

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling på en moderne og ambitiøs landbrugsskole

  • En alsidig hverdag med både drift og samarbejde med elever

  • Engagerede kolleger i et positivt og udviklingsorienteret miljø

  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst

  • Mulighed for bolig på skolens område

Om Gråsten Landbrugsskole og gården

Gråsten Landbrugsskole tilbyder hele landbrugsuddannelsen – fra grundforløb til lederuddannelserne – og har mere end 120 grundforløbselever, som alle deltager aktivt i det praktiske arbejde på gården.
Skolen driver en moderne landbrugsbedrift på 240 ha med 200 malkekøer, 400 søer (TN), 500 høns og i alt seks ansatte.
Gården er en vigtig del af undervisningen og fungerer som læringsmiljø for skolens mere end 250 elever, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Ansættelsesforhold

Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest muligt
Arbejdssted: Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten og vi tilbyder mulighed for bolig på skolen.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Bjarne Ebbesen på mail be@gl.dk

Send din ansøgning og CV til gl@gl.dk og skriv ”Driftsleder grisestald” i emnefeltet senest 27. november 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej, 6300 Gråsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6134979-4af9-4085-8b2b-259f500938b1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet