Da vores kirketjener har fået en anden stilling søger vi den helt rigtige person til en åben og aktiv kirke med plads til både børn og voksne.
Stillingen er ledig fra den 1. september 2025.
Vi tilbyder:- En stilling som kirketjener ved Rinkenæs Sogn på 28 timer gennemsnitligt pr. uge. Stillingen forventes at blive opnormeret, når vi har fået bygget et nyt sognehus.
- Et arbejde med stor variation i opgaverne og med mulighed for at byde ind med dine gode ideer og kreative bidrag.
- Mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelse af en del af dine arbejdsopgaver.
- Et rigtigt godt arbejdsmiljø, et velfungerende menighedsråd, en engageret menighed og et personale, der glæder sig til at tage imod dig som kollega.
Der er mulighed for at stillingen kan opdeles mellem 2 personer efter nærmere aftale om fordeling. Ønskes en delstilling bedes det fremgå af ansøgningen.
Stillingen indebærer:- Servicering af kirkens gæster, herunder gruppen af frivillige
- Praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter
- Samarbejde med kirkegårdspersonalet omkring kirkelige handlinger
- Forplejning og praktisk hjælp i forbindelse med møder og arrangementer
- Rengøring, oprydning og andre driftsmæssige gøremål i kirkerne og i de tilhørende bygninger, herunder det kommende sognehus
- Arbejdstid både hverdage, weekender og enkelte aftener. Ferier og friweekends efter gældende regler.
- Variable arbejdstider med en 5 dages arbejdsuge i gennemsnit, en fast ugentlig fridag om mandagen
- Tæt samarbejde med menighedsråd, kolleger og samarbejdspartnere
- Planlægningsmøder med kolleger og med aktivitetsudvalget
- At du er imødekommende og nærværende og kan rumme mennesker i mange forskellige situationer
- At du kan tilrettelægge og arbejde systematisk og selvstændigt og have blik for at være på forkant
- At du har et godt overblik
- At du har IT-kundskaber på brugerniveau
Vi sætter pris på en ren og smukt pyntet kirke, men aldrig så ren at barnevogne, rollatorer og børnehavens gummistøvler ikke er velkomne.
Kirketjenerne er ofte den første, man møder i kirken, og derfor er det vigtigt, at du kan få folk til at føle sig velkomne.
Vi har 2 kirker med tilhørende kirkegårde, hvoraf Korskirken er den primære sognekirke.
Medarbejdergruppen består foruden præsten af kirkesanger, organist og kirkekulturmedarbejder.
Mere information og ansøgningsfristHar du lyst til at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Mette Carlsen på MEC@km.dk, eller telefon 20249520 (dog ikke mandage) eller kontaktperson Johannes H. Nielsen på 9025fortrolig@sogn.dk eller telefon 20408162.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet via ansøgningsformularen senest søndag den 17. august 2025 kl. 12. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: Ledige stillinger | Sønderborg Provsti
Samtaler forventes afholdt onsdag den 20. og torsdag den 21. august 2025, efter kl. 16
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, samt straffe- og børneattest.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker ved Rinkenæs Sogns Menighedsråd beliggende Kirkevej 1, Rinkenæs, 6300 Gråsten.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Kørekort
B Almindelig bil
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rinkenæs Sogn, Kirkevej, 6300 Gråsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a00f817-5d81-4b84-83ad-0cc4a371d6bb