Flere magtanvendelser fører til nye tiltag og forebyggelse på omsorgsområdet i Sønderborg

Foto: Sønderborg kommune.
dato

Et stigende antal registrerede magtanvendelser på omsorgsområdet fører nu til konkrete tiltag og ændrede arbejdsgange, som skal forebygge magtanvendelser og gøre magtanvendelse til en absolut undtagelse i borgernes liv.

En ny årsberetning for magtanvendelse på voksenområdet i Sønderborg Kommune viser en stigning i tilfælde, hvor medarbejdere i deres daglige arbejde med en borger har været nødt til at anvende magt for at sikre omsorgen for borgeren. Det gælder typisk i situationer, hvor en borger ikke kan tage vare på sin egen eller andres sikkerhed, og hvor alle andre pædagogiske muligheder er udtømte. Eksempler på magtanvendelse er fysisk konfliktafværgelse samt flytning af en dement borger til et plejehjem uden samtykke, hvis borgeren er til fare for sig selv.

Når en magtanvendelse finder sted, bliver episoden registreret og indgår efterfølgende i et fast læringsforløb med fokus på tryghed, værdighed og forebyggelse. Det øgede antal magtindberetninger tages alvorligt og tilskrives blandt andet stigende kompleksitet hos borgerne samt lovændringer i 2024-2025. Disse lovændringer stiller øgede krav til registrering og dokumentation, hvilket har øget medarbejdernes opmærksomhed omkring, hvornår magtanvendelse skal registreres.

Fremadrettet intensiveres arbejdet med nye læringsinitiativer, pædagogiske værktøjer og øget brug af velfærdsteknologi, der kan skabe tryghed og forebygge konflikter. Der fokuseres yderligere på opfølgning på registrerede hændelser, vidensdeling på tværs af tilbud og tidlig indsats i situationer, hvor risikoen for magtanvendelse er til stede. Kommunen har allerede gennem flere år arbejdet målrettet med undervisning og kompetenceudvikling for at sikre, at medarbejderne vælger den mindst indgribende løsning og registrerer magtanvendelser korrekt.

Udviklingen i antal magtindberetninger og involverede borgere på voksenområdet i perioden 2020-2025 fremgår af nedenstående tabel:

Magtindberetninger 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Antal 88 139 134 131 126 225
Unikke borgere 47 51 41 25 58 64

M

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=2f9a8dde18

Kilde: Sønderborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler